Fortællinger fra Kreta | 71

Hvad er meningen med livet? 

Det er noget, mennesket har spurgt sig selv om gennem alle tider. Hvorfor er vi her og hvad er formålet? Hvornår ender det, hvornår startede det, og hvad sker der efter døden?

Alle disse spørgsmål hører sammen med meningen med livet. Mennesket er besat af altid at skulle have en mening med alt, for hvis der ikke findes en mening - hvad så? Der behøver ikke altid eksistere en mening med noget, men det spiller ingen rolle, for mennesket er overordentligt dygtigt til at skabe meninger, som egentligt ikke findes.

Ud fra et græsk filosofisk perspektiv er meningen, at mennesket til stadighed skal udvikle sig i sit fulde potentiale. Men indrømmet….det er en meget filosofisk betragtning. Det er imidlertid også en betragtning med et vis indhold, for grækerne har historisk set om nogle, formået at udvikle eget potentiale der er kommet til udtryk i blandt andet nogle af de opfindelser og styreformer, som vi stadig den dag i dag sætter vores lid til og som er helt fundamentalt for vores samfund.

Vidste du at det var grækerne der opfandt brusebadet som vi kender det i vore dage. Et system af akvædukter transporterede vand ind til store, offentlige baderum, hvor rig og fattig vaskede sig og badede. Omklædningsrummene mindede om vore dages sportshaller - endda med knagerækker til tøjet - og grækerne udviklede systemer til at lede spildevandet væk igen. Romerne overtog og forfinede badetraditionen, men efter Romerrigets sammenbrud gik den ædle tradition at tvætte sit legeme mere eller mindre i glemmebogen frem til 1800-tallet.

Det var også grækerne der i høj grad har haft indflydelse på matematikken. Helt tilbage i Babylon og det gamle Egypten - tilbage til 3.000 før Kristi fødsel kendte man til matematik. Aritmetik, algebra ("bogstavregning") og geometri blev brugt til forretningsanliggender, i byggeri og konstruktion og i astronomi, men ikke før grækerne tog fat i Antikken (600-300 f.Kr), kom der gang i en systematisk udvikling af matematikken. Siden har millioner af skoleelever kæmpet med Pythagoras' trekant, trigonometri og "det gyldne snit".

Grækerne ”opfandt” eller i hvert fald indførte også Nævningetinget omkring 500 f.Kr. Alle havde ret til at indstævne en modpart for en domstol, og en dommer afgjorde - efter at have hørt parterne, om sagen kunne berammes. Juryen kunne bestå af op til 500 personer for at undgå mulighed for bestikkelse. Ingen havde råd til at bestikke så mange, og nævningene måtte sværge på, at de ville vægte begge parters udsagn ligeværdigt. Lyder det nutidigt..?

Endnu mere nutidigt er måske Pizza’en som vi enten køber på det lokale Pizzaria, selv laver eller køber en frossen i supermarkedets frostdisk. I antikkens Grækenland kunne man godt lide at dække sit brød med ost, olie og krydderier. Grækerne kaldte det Pita og det er nærliggende at antage, at det gennem århundrederne er blevet den velkendte pizza. Personligt hælder jeg nu nok mest til at pizzaen, som vi kender den i dag, kommer fra Napoli. Men det er ikke noget jeg siger højt, når jeg en gang imellem får en pizza sammen med mine græske venner, for så skal jeg da nok få læst og påskrevet.

Nå men man bliver jo helt sulten efter at sidde og granske i pizzaens oprindelse, så måske den skal på bordet i aften. Mine egne favoritter er ubetinget dem vi selv laver i vores pizzaovn på terrassen om sommeren, men det er stadig lidt for koldt til at stå ude og kokkerere, men heldigvis går vi da mod varmere tider nu.

Og for at slutte ved begyndelsen ovenpå denne lille mad snak, så har det også altid været et åbent spørgsmål, om man spiser for at leve eller lever for at spise. – Det afgør du selv.

Ha’ en pragtfuld weekend.