Fortællinger fra Kreta | 56

Der er af og til noget der lige rammer ind i hjertet på en som denne lille fortælling gjorde på mig, da jeg i går læste den i det græske Newsview. Jeg vil prøve at genfortælle den til jer læsere, så tæt på den oprindelige lille historie, men har af rent sproglige årsager, ændret en smule.

Det var den lille græske pige der en dag besluttede sig for at tage sin lille sparegris ned fra hylden hvor den stod og tømme den for penge. For ikke at lave fejl talte hun mønterne tre gange og der var præcis 1 Euro og 11 cent. Hun tog pengene i hånden og gik ned af trappen mod byen hen til byens apotek. Apotekeren sad ved sit store skrivebord og talte med en meget velklædt herre da pigen kom, og hun var tydeligvis noget utålmodig og stod og trippede med sine små fødder på det glatte gulv.

”Hvad vil du”, spurgte apotekeren lettere irriteret ”kan du ikke se jeg er optaget. Jeg sidder lige og taler med min gode ven som jeg ikke har set i årevis”.

”Undskyld” sagde pigen og lagde mønterne på det blankpolerede skrivebord, ”men jeg vil bare så gerne tale med dig” fortsatte hun. ”Jamen jeg har ikke tid og hvorfor lægger du egentlig dine penge på mit bord?”” svarede han. ”Fordi jeg gerne vil købe et mirakel” sagde hun. ”Jamen søde pige, vi sælger altså ikke mirakler her” svarede den let hovedrystende apoteker.

Men den lille pige var nu ikke sådan til at slippe af med, så hun fortsatte ufortrødent ”Men jeg skal bare købe et mirakel til min bror og jeg har præcis 1 Euro og 11 cent til at købe det for, og jeg skal altså have det. Min bror en nemlig meget syg. Han har noget i hovedet der bare vokser og vokser og min far siger at det kun er et mirakel der kan redde ham. Derfor har jeg tømt min sparegris og her er pengene” sagde hun og pegede på mønterne på bordet.

Apotekerens velklædte ven havde med interesse fulgt samtalen og spurgte pludselig den lille pige om hvilket mirakel hun havde brug for. ”Det ved jeg ikke, men jeg ved at han har brug for en operation og min far har ingen penge, men det har jeg og dem vil jeg bruge på at købe det mirakel min far siger der skal til for at redde min bror” sagde pigen med tårevædede øjne.

Apotekerens ven rejste sig og tog den lille pige i hånden. ”Ved du hvor meget sådan et mirakel koster” spurgte han. ”Nej det ved jeg ikke, men jeg har 1 Euro og 11 cent og hvis det bliver dyrere må jeg finde nogle flere mønter” svarede hun. ”Kom, lad os gå hjem til din familie og se på din bror” sagde vennen og gik vejen op ad de mange trapper til familien. Da han havde set på broderen, der øjensynligt ikke havde det godt, fortalte han familien at han var neurokirurg og rent tilfældigt kunne lave sådan en operation som broderen skulle have. Moderen var naturligvis lykkelig, men gentog som faderen havde sagt til den lille pige tidligere, at de ikke havde nogle penge. Men neurokirurgen smilte blot over til den lille pige, og sagde: ”Den operation koster kun 1 Euro og 11 cent og dem har du allerede betalt”  

Så tog han drengen med sig til hospitalet og foretog den operation som han skulle have og efter kort tid var drengen tilbage hos familien i god bedring og uden ”det” der voksede i hovedet på ham. Neurokirurgen viste sig at være en af de mest velansete i Grækenland, men det gav han aldrig til kende. Og sparegrisen, ja den står stadig på hylden hos den lille pige indeholdende 1 Euro og 11 cent.

Miraklernes tid er ikke forbi.

God weekend