Spring til indhold
Fri fragt til pakkeshop ved 399,- 🤍 Levering 1-3 hverdage 🤍 4.8/5 på Trustpilot
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP VED DKK 399+
Fortællinger fra Kreta | 57

Fortællinger fra Kreta | 57

I mandags fejrede man overalt i Grækenland og i de græske samfund rundt om på jorden, den årlige ”Oxi” dag eller ”Nej” dag som det hedder på dansk. Det er en national helligdag der markeres hvert år den 28. oktober 2019 og helt præcis starter den kl. 3 om natten. Det var nemlig det tidspunkt den italienske ambassadør, Emanuele Grazzi, i 1940 på vegne af Mussolini eller ”Il Duce” som han også blev kaldt, afleverede det skelsættende brev til den græske premierminister Ioannis Metaxas, med et krav om at Metaxas skulle give de italienske hære fri passage til at gå ind i og besætte strategiske steder i Grækenland uden at møde modstand.

Ansigt til ansigt med dette krav afleverede Metaxas et utvetydigt svar med et enkelt ord: ”Oxi” (Nej)

Kort efter væltede den italienske hær ind over den græsk-albanske grænse og ind i det nordlige Grækenlands bjergrige område, og krigen begyndte. Mussolinis rådgivere havde forsikret ham om, at invasionen af Grækenland ikke ville tage lang tid og Mussolini var i større og større grad blevet jaloux over Hitlers erobringer og ønskede at bevise, at han kunne lede Italien til tilsvarende militære succeser. Men den græske hær svarede igen med et modangreb og tvang italienerne på tilbagetog, så i midten af december havde grækerne besat næsten en fjerdedel af Albanien og holdt 530.000 italienske tropper bundet.

Den græske sejr over den indledende italienske offensiv i oktober 1940 var den første allierede sejr på landjorden i 2. Verdenskrig og hjalp med til at hæve moralen i det besatte Europa. Nogle historikere hævder, at det kan have haft indflydelse på hele krigens forløb ved at have tvunget Tyskland til at udskyde invasionen af Sovjetunionen for at hjælpe Italien mod Grækenland. Dette førte til et forsinket angreb og udsatte de tyske styrker for betingelserne i den hårde russiske vinter, hvilket førte til deres nederlag i Slaget om Moskva. Winston Churchill kommenterede på tidspunktet den græsk-italienske krig og sagde berømt, ”Grækere kæmper ikke som helte, men helte kæmper som grækere.” og det er ikke tomme ord, for jeg har selv ofte hørt, at den styrke grækere besidder, ikke ligger i fysikken men i psyken. Det var der mange der kunne lære noget af. 

God måned til jer alle

Kalo Mina

Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 58
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 56

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de offentliggøres

* Påkrævet felt